På de fleste områder blev trafikken mere sikker i 2022, viser Vejdirektoratets statistik
Trafikken i Danmark er et mærkeligt paradoks. Aldrig er der omkommet så få mennesker i trafikken trods meget mere trængsel på landevejene. Alligevel brokker vi os over forholdene for bilister, tohjulede og fodgængere. Tallene viser, at trafikpolitikken faktisk er en succes.
I 1971 blev 1.213 personer blev dræbt i trafikken. Vejdirektoratets nye tal for 2022 viser, at 154 personer mistede livet i trafikken sidste år. Dette på trods af, at der blev tilbagelagt mere end dobbelt så mange kilometer i trafikken i forhold til i starten af 1970erne.
Vejdirektoratet peger i rapporten Trafikulykker for året 2022 på, at forklaringen skal findes i bedre sikkerhedsudstyr, mere sikre veje, øget politiindsats og ændret adfærd. Det sidste omfatter brug lovpligtigt sikkerhedsudstyr, forbedrede kørekortuddannelser og forskellige kampagner over for spirituskørsel, hastighed og uopmærksomhed.
Færre dræbt i personbil
40% af de dræbte og tilskadekomne i 2022 sad i en personbil, der er det transportmiddel, som flest kommer til skade i eller blive dræbt i, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at det er det mest populære transportmiddel.
23 cyklister døde i trafikken i 2022, hvilket er færre end de foregående fem år, hvor der i gennemsnit var 28 dræbte cyklister.
Elcyklister udgjorde en større andel af de tilskadekomne og dræbte cylister sidste år. 138 elcyklister kom til skade eller blev dræbt.
379 fodgængere kom til skade i 2022. 28 mistede livet. Det var faktisk en lille stigning her. Samlet var der 2 procent flere dræbte og tilskadekomne fodgængere sammenlignet med de foregående fem år.
Antallet af dræbte på motorcykel og knallert var på præcis samme niveau som gennemsnittet for de foregående fem år. I 2022 miste 25 personer livet på enten knallert eller motorcykel i 2022.
Alt for mange unge
I 2022 mistede 22 unge mellem 15-24 år livet i trafikken, mens 574 kom til skade. De unge er fortsat overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. De udgør 20 procent af alle dræbte og tilskadekomne, mens de kun udgør 12 procent af befolkningen.
Vejdirektoratet peger på manglende rutine i at færdes i trafikken som sandsynlig forklaring på de unges overrepræsentation.
Læs hele rapporten Trafikken for året 2022 fra Vejdirektoratet her.