Hop til indhold 
For otte ud af ti handicappede er det svært, eller ligefremt umuligt, at benytte den offentlige trafik. Det viser en brugerundersøgelse af handicappedes erfaringer med den kollektive trafik.
Det drejer sig typisk om adgangen til tog og busser, hvor for eksempel trapper og afstand til indgangsdørene kan være en uoverstigelig forhindring for handicappede i kørestol eller mennesker, der på anden måde er gangbesværet.
Men sådan behøvede det ikke at være, mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer, som står bag undersøgelsen:
”De fleste busser er udstyret med ramper, men chaufførerne må ikke forlade deres plads for at aktivere dem, og så kan det jo være lige meget.”
”Der findes elektriske ramper, som chaufføren kan betjene fra sin plads. De fungerer udmærket, men desværre er der eksempler på kommuner, som har sparet dem væk, selv om der i virkeligheden er tale om en beskeden ekstraudgift,” fortæller Thorkild Olesen.
Manglende fokus
Ønsker handicappede i kørestol at køre med tog kan det godt lade sig gøre.
Men en stor del af DSB´s trafik afvikles stadig af gamle tog med stejle trapper.
Det betyder, at kørestolsbrugeren skal bestille hjælp 24 timer i forvejen, hvad der gør det svært at beslutte rejser spontant.
”Heldigvis er de nye tog mere handicapvenlige, men det er ret utroligt at tænke på, at man ikke tænkte i mere handicapvenlige baner, da de nuværende tog blev konstrueret. Det er trods alt ikke så længe siden,” siger Thorkild Olesen.
Ifølge ham er det ikke så meget økonomiske hensyn, der sætter en grænse for de handicapvenlige løsninger i den offentlige trafik:
”Ret beset betyder det ikke nogen væsentlige ekstra omkostninger at indrette den offentlige trafik på en måde, så handicappede i vid udstrækning kan klare sig selv. Det handler heller ikke om ond vilje, men om manglende fokus.”
Et naturligt ønske
Heldigvis er der eksempler på, at forholdsvis simple løsninger kan gøre livet meget lettere for mennesker med handicap:
”I samarbejde med blandt andre Vejdirektoratet er der udviklet et system, hvor kantsten mangler på et nærmere markeret område, så kørestolsbrugere, men også folk med barnevogne, kan komme ned på vejbanen uden kraftige bump. Omvendt er en del af strækningen netop udstyret med kantsten, så synshandicappede kan føle sig vej frem.”
”Det er er smart løsning, som ikke koster alverden,” siger Thorkild Olesen, der understreger, at handicappede som alle andre har et helt naturligt behov for at kunne klare sig selv. Også i trafikken.
