Monicas møde med skraldebilen

Nogle gange er man bare snydeheldig – selv når det egentlig går rigtig galt.

Sådan var det for Monica Krog-Meyer, da hun en helt almindelig tirsdag formiddag, den 22. januar 2019 glad kørte afsted på sin el-cykel fra hjemmet i Hellerup på vej til en venindefrokost på Østerbro. Hun var nået til Bernstorffsvej, da en modkørende skraldebil fra Remondis svingede til venstre ind mod en sidevej – og totalt overså hende på cykelstien.

”Heldigvis kørte jeg hurtigt nok til, at jeg må være fløjet opad gennem luften, for skraldebilens forrude blev smadret, da min krop ramte den. Tænk, hvis jeg var havnet under den store tunge bil!”, siger Monica Krog-Meyer, der var populær som radiovært frem til 2016.

Selv husker hun intet fra den dramatiske scene, men vågnede op fire-fem timer senere på Gentofte Hospitals intensivafdeling.

”Så begynder man jo at røre på sig – jeg var godt og grundigt øm over det hele. Men jeg slap virkelig nådigt og kan konstatere, at jeg ikke er ramt af knogleskørhed, for der var ikke brækket noget, og som ambulancefolkene havde bemærket, havde cykelhjelmen reddet mit liv. Det blev til en hjernerystelse og en blodansamling i hjernen, der var slået en flig af min højre hofteskål, som skal vokse sammen af sig selv og jeg må leve med et lille ar på skinnebenet samt en slags ”hul” i musklen på min venstre overarm. Da min mand dukkede op, bad han mig vrikke med fødderne – og der var forbindelse hele vejen rundt.”

Efter et par dage på hospitalet, hvor Monica Krog-Meyer blev tjekket godt og grundigt igennem, blev hun sendt hjem med besked om at slappe af og ikke overbelaste hjernen – men der kom til at gå det meste af et år, før hendes tilværelse igen var normaliseret.

”Renovationsfirmaet sendte blomster og en undskyldning. Senere fik jeg besøg af en politiassistent, der ville høre min version af, hvad der var sket. Det kunne jeg ikke rigtig hjælpe hende med, for jeg husker intet. Men hun var god til at spørge ind og tjekke, om jeg var ok. Desuden blev jeg undersøgt hos en specialist, der fastsatte en méngrad på fem, og det førte til en dialog med Remondis om erstatning for svie og smerte samt betaling for noget massage,” siger Monica Krog-Meyer.

Ude af balance

Men det kom til at tage mere end et halvt år at få kroppen og hovedet i topform igen. Blandt andet fordi lægerne glemte at gøre hende opmærksom på, at hun havde symptomer på øresten.

”Det anede jeg ikke hvad var. I fem måneder tumlede jeg med svimmelhed og kvalme, inden massøren heldigvis opdagede det, og så gik turen videre til en, som har en stol, hvor man bliver slynget rundt, til balancen falder på plads igen.”

Da svimmelheden dukkede op igen i december samme år, kunne ørelægen konstatere, at det denne gang ikke var øresten, der plagede hende. Derfor måtte Monica Krog-Meyer igennem en scanning af hjernen på Herlev Hospital, som efterlod hende med nye problemer.

”Jeg blev lagt ind i en MR-scanner, og jeg var lidt dum. For jeg syntes, jeg skulle være tapper, selv om det bare larmede helt enormt. Åbenbart nok til at lyden trængte gennem de høretelefoner, jeg var udstyret med. Der var ikke noget galt med hjernen, men til gengæld havde jeg nu fået tinnitus!”
Det er der senere kommet styr på, idet Monica Krog-Meyer fik et par høreapparater, der hjalp hende til at ”høre alt det, der var udenom den høje lyse hyletone”, der plagede hende.
”Dem brugte jeg et stykke tid, men nu synes jeg, at det går så godt, at jeg har lagt dem væk,” siger hun.

Praktiske og gode råd

Som det praktiske menneske, Monica Krog-Meyer er, har hun nogle gode råd til andre, der måtte være udsat for at blive påkørt:

”Allerede på hospitalet besluttede jeg, at jeg ikke ville miste friheden ved at kunne cykle. Der kom til at gå lang tid – men jeg har ikke været bekymret ved at bruge den. Jeg elsker min cykel!”

”Min forsikring erstattede cyklen, hjelmen og den lille fart- og distance computer, jeg havde på styret.

Selv om jeg besluttede ikke at være bange for at cykle, var jeg bekymret for, om der pludselig ville dukke en erindring op om det, der var sket. Det havde jeg slet ikke lyst til. Men en af sygeplejerskerne sagde: ’Tag den med ro. Den film er ikke blevet optaget.’”

”Da jeg vågnede op, tænkte jeg: Hold da op, jeg er blevet kørt ned. Det er da ellers ikke noget, der sker for mig! Og så skrev jeg om det på Facebook, inden jeg havde talt med nogen og for eksempel orienteret mine børn. Det var ubetænksomt af mig.”

___

Foto øverst: Monicas cykelhjelm efter uheldet.

Har du erfaringer med erstatning efter uheld i trafikken? Skriv til os.