Hop til indhold 
Enhver kan se det, særligt i morgen- og eftermiddagsmyldret: der er trængsel på cykelstierne. Den klassiske cykel med vinkelrette styr har i stort omfang fået konkurrence af nye og avancerede udgaver af den tohjulede – blandt dem nogle, der kan skyde en vældig fart.
”Men der skal være plads til alle, og det kræver nytænkning og en anden infrastruktur,” siger Kenneth Øhrberg Krag, der siden november sidste år har været direktør for Cyklistforbundet, til trafiktid.dk.
Han peger på, at der især i centrum af de større byer er behov for nytænkning:
”Der er efterhånden så mange slags cykler, at der i realiteten er tale om forskellige transportmidler, og det er cykelstierne ikke konstrueret til. Ikke mindst ældre og børn bliver utrygge ved mødet med de meget hurtige cykeltyper, store ladcykler og tilsvarende køretøjer, der adskiller sig fra de traditionelle modeller. De burde have lov til at køre på vejene, så der blev bedre plads til mere traditionelle cykler, som der trods alt stadig er mange af,” mener direktøren.
Den dyre fartgrænse
De meget hurtige cykler, som har vundet indpas de senere år, har gjort spørgsmålet om fartgrænser for cyklister aktuelt. Det gælder naturligvis, at man altid skal køre efter forholdene. Men færdselsloven sætter faktisk grænser for, hvor hurtigt cykler må køre. Cyklister skal i princippet overholde de fartbegrænsninger, der gælder for biler, hvilket jo for de fleste nok mest har teoretisk interesse. Der gælder dog særlige regler for de såkaldte speed pedelecs, som har en højeste tilladte hastighed på 45 kilometer i timen, og som derfor – ifølge Cyklistforbundet – i byerne burde være henvist til at køre på vejene.
Til gengæld vender Cyklistforbundet sig mod egentlige fartgrænser alene for cyklister:
”I så fald skulle cyklisterne have mulighed for præcist at vide, hvor stærkt de kører. Det måtte jo så betyde, at cyklerne som et lovkrav skulle være udstyret med et speedometer, som alt andet lige ville gøre cyklerne dyrere. Men der skal også være plads til den knapt så velhavende cyklist, som anskaffer sig en cykel til et par tusinde kroner for at klare den daglige transport,” mener Kenneth Øhrberg Krag.
Han peger i øvrigt på, at udviklingen i mange europæiske storbyer går i retning af at sænke hastigheden på vejene:
”Men hidtil er det gået noget trægt herhjemme. Politiet har veto i det spørgsmål, og her synes der at være en vis modstand mod at få biltrafikken ned i et lavere gear,” lyder det fra Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag.
