Motorcyklisters fart bliver fremover afsløret af politiets fartkontrolvogne
Mere end 250 motorcyklister har i årets løb fået bøder for at køre for stærkt. Det er politiets nye ATK-køretøjer, der nu kan fotografere køretøjer, som kun har nummerplader bag,
”De nye køretøjer har vist sig som et effektivt værktøj, der har givet os markant bedre muligheder for at give bøder til de motorcyklister, der overtræder fartgrænserne. Det er med til at øge trafiksikkerheden på vejene,”
Således lyder det fra vicepolitiinspektør Mads Haugaard fra færdselsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi. Det er en af de første politikredse, som har taget de nye køretøjer i brug.
Før kunne ATK ikke fotografere køretøjer bagfra
I alt får landets politikredse på sigt 107 af de nye køretøjer. Det nye kameraudstyr giver bedre muligheder for også at fotografere køretøjer bagfra. Det kunne det gamle udstyr ikke.
I alt er der i 2023 til dato oprettet 260 bødesager vedr. motorcyklister, der kørte for stærkt. Fordelingen af bødesager på politikredse ser sådan ud:
Nordjylland: 27
Østjylland: 15
Midt- og Vestjylland: 34
Sydøstjylland: 27
Syd- og Sønderjylland: 29
Fyn: 22
Sydsjælland og Lolland-Falster: 32
Midt- og Vestsjælland: 14
Nordsjælland: 35
Københavns Vestegn: 11
København: 14
Bornholm: 0
Politiets fartkontrol er tidligere blevet kritiseret for ikke at sigte på trafiksikkerheden. Læs her.