Bilejer fik erstatning for totalskadet bil, selvom vognen var udlånt til søn
I 2022 modtog Ankenævnet for Forsikring lidt over 1.400 klager fra kunderne over selskabernes afgørelser.
Knap 200 handlede om biler.
En hurtig gennemgang illustrerer den mangfoldighed og kompleksitet, der præger mange af sagerne, hvor fundamentale juridiske principper er på spil.
Trafiktid.dk vil fremover med mellemrum se nærmere på udvalgte sager, som skønnes af særlig interesse for alle, der færdes i trafikken.
Navnet på slutsedlen
Et eksempel er en sag fra 2021, hvor en klager bad nævnet ændre en afgørelse fra hans selskab om erstatning for en totalskadet bil.
Det var ejerens søn der førte bilen, da uheldet indtraf og som medførte store skader på vognen.
Selskabet mente derfor, at ejeren kun var berettiget til et begrænset beløb, i forhold til, hvis ejeren selv havde ført vognen da uheldet indtraf.
Omvendt hævdede klageren, at han var såvel ejer som bruger af vognen, ligesom han bestred, at hans søn – som anført af selskabet – var fast bruger af køretøjet.
Han pegede blandt andet på, at det var hans navn – og hans alene – der stod på slutsedlen. Han afholdt også alle udgifter til drift af vognen, herunder brændstof, ejerafgift og så videre.
Telefon og rejsekort
Han afviste ikke, at sønnen lejlighedsvist benyttede vognen, hvilket ifølge ham er helt normalt i mange familier. Men han afviste, at sønnen var fast bruger af bilen.
Videre pegede klageren på, at sønnen fast betalte for et rejsekort til offentlig trafik og i øvrigt ikke havde egen nøgle til bilen. Desuden at sønnen havde togkort og altid benyttede toget til for eksempel sport og andre gøremål. Dette underbyggede – lød klagerens påstand – at sønnen ikke var fast bruger af vognen.
Omvendt påstod selskabet, at sønnen under en samtale med taksator havde omtalt bilen ”som min”. Dette bestred klageren ikke, men hævdede, at det var fordi hans søn på grund af sproglige udfordringer ikke havde forstået spørgsmålene.
Afgørelsen
Ankenævnet overvejede sagen og fandt det ikke bevist, at sønnen havde benyttet vognen i et sådant omfang, at han skulle registreres som ejer.
Man lagde blandt andet oplysningerne om, at sønnen fast betalte til et togkort til grund for afgørelsen.
Togkortet var gyldigt den dag, hvor uheldet skete. Man fandt det derfor rimeligt at antage, at sønnen som regel benyttede toget og kun undtagelsesvist kørte bilen.
Desuden lagde Ankenævnet vægt på, at det alene var på grund af sproglige misforståelser, at sønnen havde givet selskabets medarbejder grund til at tro, at han var den reelle ejer.
Resultatet blev, at selskabet skulle betale den fulde erstatning for den totalskadede bil i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.